-
Oplysningsskema
Når din kat skal i pension hos os for første gang, skal du udfylde et oplysningsskema, hvor du fortæller lidt om din kat og eventuelle særlige forhold, jeg skal tage højde for under opholdet. Det kan for eksempel omkring fodring, adfærd eller hvis din kat er i behandling. Oplysningsskemaet bruger vi til at oprette et stamkort på din kat.
-
Vaccinationer
Din kat skal være vaccineret inden for det seneste år og senest 8 dage før ophold i pensionen. Ved aflevering skal du medbringe en gyldig vaccinationsattest. Katte uden dokumentation for fyldestgørende vaccinationer, vil blive afvist.
-
Indlevering og afhentning
Indlevering og afhentning skal ske efter aftale inden for vores åbningstider. Når du afleverer katten, er du velkommen til selv at sætte katten i boksen, hvis din kat er mest tryg ved det. På samme måde er du velkommen til selv at tage katten fra boksen ved afhentning.
-
Fodring
Jeg fodrer med tørkost til steriliserede katte, suppleret med vådfoder om aftenen. Hvis din kat skal have specialfoder, er du meget velkommen til at tage det med. Du er også velkommen til at medbringe vådfoder, kattemælk, rejer eller lignende, som du ved, din kat sætter pris på.
-
Medicin
Er din kat i medicinsk behandling, behandler jeg katten under opholdet, hvis du medbringer medicinen. Husk blot at medbringe doseringsvejledning, så jeg kan give medicinen korrekt.
-
Pleje og aktivering
Er din kat vant til at blive børstet, vil jeg børste den i det omfang, den tillader det. Det vil være en fordel at medbringe kattens egen kurv eller hule samt noget legetøj, som katten er glad for.
-
Sundhed og sygdom
Din kat skal være loppefri og rask ved ankomst til pensionen. Kønsmodne hankatte skal være kastreret af hensyn til hygiejnen. Bliver din kat syg under opholdet, vil den blive tilset af vores tilknyttede dyrlæge for din regning.
-
Forsikring
Opholdet hos Frisenborg Kattepension er for egen risiko, og pensionen hæfter ikke for sygdom, dødsfald eller skader, som måtte ske under opholdet. Katten er således kun dækket af din egen forsikring under opholdet.
Første ophold i pensionen?
Husk at medbringe vores oplysningsskema, så vi kan oprette din kats stamkort.
Sådan passer vi godt på din kat
Få svar på de spørgsmål vi oftest støder på omkring pasning og pleje af din kat.
Besøg os gerne men kontakt os først
Kontakt os for at lave en aftale om besøg, så vi kan afsætte tid til at vise dig pensionen.