Sådan foregår en lovpligtig dyrelægekontrol

Lovpligtig dyrlægekontrol foretages af en af mig valgt dyrlæge, her hos os er det Virklund dyreklinik der foretager kontrollen.

Hvert 3. måned får jeg besøg af Susanne Rau fra Virklund dyreklinik, hun skal tilse, at alt herude foregår efter lovens bestemmelser.

  • Indretning – oprindelige er det politiet der har givet tilladelse til at drive pensionen, lokalerne er godkendt af de veterinære myndigheder og politiet da jeg startede min pension tilbage i 2009. Susanne skal så tilse, at indretningen fortsat opfylder reglerne, herunder indretning, opvarmning, udluftning og rengøringsstandarden
  • Løbegårde og foldene – vi gennemgår anlægget og taler om sikkerhed for dyrene og for os, hvordan passer vi bedst på de beboere vi har
  • Sundhed – der tilses at dyrene der opholder sig herude på kontroldagen trives, er trygge og tager kontakt til mig, virker rolige og raske, altså at deres almene tilstand er i orden.
  • Hygeijniske standard – der efterses at der er gjort ordentlig rent, at de almindelige hygiejniske regler overholdes, og om hvordan vi forholder os til smittefare blandt dyrene. Hvordan vi undgår at bringe en evt. smitte rundt i pensionen.
  • Vaccinationskrav – vi gennemgår vaccinationskravene til de enkelte dyr, hvad kræver lovgivningen, hvilke krav skal vi som pension stille, for at sikre beboerne mest muligt.
  • Protokolføring – sidst men ikke mindst gennemgår vi protokollen, her noterer jeg alle de hændelser der er i pensionen siden sidste besøg. Det kan være alt fra diarre, øvrig sygdom, dyrlægebesøg med enkelte hunde eller katte under opholdet og over håndteirngsproblemer. Protokollen giver den tilsynsførende mulighed for at få et overblik over,  hvad der sker i pensionen til hverdag. Vi taler om generelle sygdomme der kan opstå osv…

Til slut udfyldes en besøgsrapport – en såkaldt smileyordning , denne hænges op i pensionen, tilgængelig for alle.

Besøgsrapport

 

Scroll to Top