Kurser


  • 09.10. og 12.10.2018 – 2 dags trimmekursus
  • 11.10.2018 – pyntekursus
  • 25.10. – 26.10. 2018 – 2 dages trimmekursus
  • 19.01. og 26.01. 2019 – 2 dages trimmekursus (ikke flere ledige pladser)
  • 20.01.2019 – pyntekursus – (ikke flere ledige pladser)
  • 27.01.2019 – pelsplejekursus
  • 23.02.2019 – pyntekursus

Kurserne bliver gennemført i det omfang, der er nok tilmeldte…

Pelsplejekursuset er målrettet  til jer med hvalpe og unghunde, og til jer der ikke helt har fået styr på kam, karte og underuldskniv – en god mulighed for at øve på underulden og det rigtige tag på hunden. Vi kommer hele vejen rundt –  altså alt om frisering, underuld, negle, ører, tænder osv.

Der bliver også tid til erfaringsudveksling og leg for hundene på marken.

Pris 600 kr. der betales ved tilmelding  


Trimmekurset er for dig, der gerne vil lære at trimme din egen dværgschnauzer. Har du en trimmemoden hund og har du lyst til at bruge et par dage på opgaven så er kurset for dig. Din hund skal være trimmeklar, det vil sige en pels der er omkring 6 mdr.  fra sidste fulde trim. Pelsen skal være løs og let at trimme af. Hunden skal være uldet og friseret helt igennem.

Kurset løber over to dage hvor vi den første dag trimmer hele dækpelsen af, reder underuld helt ned og på dag 2 pynter vi hunden. Her trimmer vi kanter helt ned, klipper ører, for og bag med maskine og pynter benhår, underlinie og laver et hoved, sådan at hunden fremstår racetypisk. 

Pris 1.600 kr. inkl. kursusmappe – der betales ved tilmelding – max 6 deltager


Pyntekurset er for dig, der allerede kan trimme, men har brug for at få styr på detaljerne. Din hund skal være i en pels der max er 3 mdr. gammel og den skal være uldet og friseret igennem, eller du kan deltage med en klippehund. Vi starter ud med at trimme kanter og tager et lag af dækpelsen. Vi klipper ører, for og bag med maskine og pynter benhår og underlinie med saks. Hovedet laves sådan at hunden fremstår racetypisk. 

Pris 800 kr.  inkl. kursusmappe – der betales ved tilmelding – max 6 deltager

 

For alle kurser gælder følgende: 

Mødetid – alle kurser starter 9.30 med kaffe og rundstykker. Vi går i værkstedet kl. 10.00 og fortsætter til kl. 15.00 eller indtil hundene er helt færdige. Kurserne er heldags, dog strækker trimmekurset sig over to dage (ikke nødvendigvis sammenhængende dage) Vi har køleskab til den medbragte frokost.

Tilmelding – skal ske på mail@frisenborgpension.dk, du skal oplyse navn, adresse og lidt om din hund og hvor meget – eller hvor lidt – erfaring du har.

Kursussted –  Asklevvej 12, 8653 Them – Tlf. 28 80 13 99

Kursusmateriale  – er inkluderet i prisen.

Betaling – skal ske samtidig med tilmelding på regn.nr. 9762 konto 10451116 – husk at skrive navn og kursusdato på overførslen. Tilmelding er bindende og du er først på deltagerlisten,  når kursusafgift er betalt.