Hundepension


Hundepensionen består af 12 bokse opdelt i 2 adskilte afdelinger for at give så meget ro som muligt. Boksene er med gulvvarme og direkte adgang til egen løbegård. Bokse med løbegårde er fra 12-15 m2. Afdelingen er adskilt fra kattepensionen, så din hund ikke kommer i kontakt med kattene.

Herudover er der en sommerafdeling med 3 pladser indrettet med store helårsisolerede hundehuse. Sommerafdelingen er overdækket og placeret i umiddelbar nærhed af den øvrige hundeafdeling.

Masser af motion

I forbindelse med luftepladsen er der indrettet 3 store løbefolde. Afhængig af vind og vejr kommer alle hunde i løbefold 3 gange daglig i forbindelse med gåturene. De hunde, der har brug for ekstra aktivering, f.eks. hvalpe og unghunde får så vidt muligt anledning til at lege med én af de andre hunde i pensionen.

Løbefoldene er beplantet med bøgehæk, så hundene kan finde skygge og læ. Hundene får tre daglige individuelle gåture og bliver tilset flere gange i løbet af dagen.